Nyt råt og usødet kapitel fra Gry
Gry udgiver idag endnu en sang fra hendes kommende album Alt Er Brudstykker med titlen “De Voksne Brændte Børn”. Sangen indfanger den stille modsigelse i at blive bedt om at hele sig selv i andres tempo, mens man stadig bærer på chokket og sorgen, der stikker dybt. Med sit cinematiske lydbillede og en afdæmpet, næsten hviskende fortælleform, folder Gry et univers ud, hvor smerten både er personlig og genkendelig for dem, der har gennemgået det. Sangen taler således direkte til de voksne skilsmissebørn, der har oplevet hvor splittet man kan blive – selv som voksen – når de ankrer ens opvækst er forbundet med, pludseligt opløser sig og samler sig i nye virkeligheder. Gry’s album Alt Er Brudstykker udkommer 2. oktober 2026.
Lyt på sangen på din foretrukne streamingtjeneste