Farvelkys til kernefamilien

Når ens forældre bliver skilt, efter man selv er blevet voksen, bliver man også skilsmissebarn. Barndomshjemmet er pludselig delt i to, familierutinerne ophævet, og ens plads i familien skal findes på ny.

På sit debutalbum Alt Er Brudstykker, sætter Gry musik og ord på den sorg og afmagt, der opstår, når ens forældre går fra hinanden, og man skal finde sin plads i en familie, der stadig findes, men ikke længere hænger sammen på samme måde.

Sproget ligger helt tæt på de noter og refleksioner, der er blevet til sange som er filterløse, dagbogsagtige og hyperkonkrete.

“Der findes næsten ingen fortællinger om at være voksent skilsmissebarn. Det har været enormt ensomt. Så de her sange blev en måde at forstå relationerne – og mig selv – på”, fortæller Gry. Hvert nummer er et brudstykke af den samme erfaring. I Porøs sidder Gry med sin mor og holder hende i hånden, mens sorgen fylder rummet. På Bror deler hun erfaringen med den anden, der også var igennem det samme. Og i Floskel bliver familiekonflikten ved med at leve i kroppen: “I mig bor den andens repræsentant”, synger Gry om at kunne genkende de sider af sig selv, som forældrene ikke længere kan holde ud i hinanden.

Sangene bevæger sig mellem loyalitet, skyld og ønsket om at sætte grænser uden at svigte nogen. De handler om at være voksen nok til at forstå, hvad der sker, og samtidig stå med et barn i sig, der savner det, der var. I Farvelkys til Kernefamilien får savnet lov at blive stående som noget, der ikke skal løses, men langsomt kan finde en anden form.
Gry har selv står for både komposition, lyrik og har co-produceret albummets otte numre sammen med Anders Boll. Musikken bevæger sig mellem franske klaveretuder, underspillet filmmusik, klassisk singer-songwriter og eksperimenterende elektronisk indie-pop. Det er et musikalsk rum, hvor de nøgne vokalproduktioner og de filmiske arrangementer giver plads til detaljer, og ikke mindst fortællingerne.

Lyt her: