Erik Apollo - Slingrer På Cykel pressefoto

Erik Apollo slingrer på ny cykelsang

Erik Apollo’s nye single “Slingrer På Cyklen” tager en forfriskende politisk ukorrekt
drejning og handler, med glimt i øjet, om at slingre rundt på en cykel i en
halvbrandert – en ubekymret sommersang, der fortsætter takterne fra
seneste single ”Udsigt Til Dig”.

Eriks karakteristiske og dragende sangskrivning bevæger sig nu over i et luftigt
lydunivers, hvor pop og rock smelter sammen i et let perlende udtryk.
Hvor hans tidligere band TÅRNs tekstunivers var præget af patos og poesi med hverdagens
emner som omdrejningspunkt, er det nu varmen og humoren, der træder
frem – både på den allerede udgivede EP “P.t.” – såvel som på de nye indspilninger.

Singlen er indspillet med det samme hold af gode musikere som på de singler “Perleblå” og “Udsigt Til Dig”, såvel som det er hans mangeårige samarbejdspartner Søren
Buhl, der står bag det boblende luftige mix. Albummet forventes ude i september 2025.