ELBA - nu skal hele verden dreje sig om mig

ELBA hylder friheden på ny single

“nu skal hele verden dreje sig om mig” er en kærlig, humoristisk og befriende hyldest til singlelivet. Singlen er ude idag. 19.- juni, og vi kan nu også annoncere at ELBA udgivet sit første dansksprogede album d. 25. september.

Med et glimt i øjet og selvironi skildrer sangen rejsen fra hjertesorg til selvstændighed. Resultatet er et energifyldt poptrack, der favner friheden og glæden ved at sætte sig selv først.

”’Nu skal hele verden dreje sig om mig’ handler om det øjeblik, hvor man opdager, at det faktisk kan være ret så fantastisk at stå på egne ben. Om at vælge sig selv til – uden dårlig samvittighed”, fortæller Ellen Bathum aka ELBA.

Musikalsk bevæger sangen sig i et legesygt og farverigt lydunivers, hvor uptempo-pop møder distortet guitar, klaver, banjo og strygere og sammensmelter det akustiske og elektroniske, i sin helt egen medrivende sound.

Tilbage i 2023 udgav ELBA debutalbummet Teardrops & Blind Spots, der blev mødt med stor ros, og med sin smittende live-energi har ELBA taget publikum med storm på blandt andet Roskilde Festival, Smukfest og SPOT. Med overgangen til dansk står hendes personlige stemme stærkere og mere nærværende end nogensinde før.

Lyt her: